Kira Rosevig

Jeg er uddannet folkeskolelærer. Men kunne indenfor kort tid mærke at jeg skulle have fokus på det hele menneske, enten via ledelse eller psykologi.
I 5 år, var jeg viceinspektør, på en specialskole, hvor indsigt i de psykologiske faktorer i ledelse, team og udvikling, skabte en sten til mit grundfundament.
Som 40 årig valgte jeg at læse en fuld PD på et år, hvor jeg mærkede at broen mellem psykologi og mine livserfaringer, skabte et fundament for mit virke.
Efter nogle år, som offentlig ansat, besluttede jeg i 2015 at åbne egen virksomhed, med fokus på Det hele menneske, og skabe et nærværende samtalerum og binde de tråde sammen, som ofte er blindspot, hos personen, familien eller systemet.
Min personlige rejse, begynder på sjælland, en opvækst, betinget af russiske og danske gener. Som 2 årig omplantet i den jyske muld, hvor min familie kort efter blev opløst. En antennehjerne blev aktiveret med fokus på det sagte og usagte – en adfærd blev dannet, som har presset mit nervesystem.
Derfor har jeg sideløbende afdækket mit indre landskab via terapi og uddannelse, og herved har jeg en samlet teoretisk og praktisk tilgang til at hjælpe dig i med at genfinde balancen.
https://kirarosevig.dk